Vandaktivitet på havet og langs kysterne på Syddjursland.

Aktiviteterne kan valgfrit kombineres med øvrige aktivitetsmuligheder - se venstre menu.

1. valgmulighed:

Vi sejler ud i Kalø Vig, med ”Veteranskibet Skødshoved”, fra søsiden landsættes holdene, ved hjælp af tømmerflåder og gummibåde, på Kalø Slotsruin.
Holdene løser de pålagte logistik og monteringsopgaver på Kalø Slotsruin, derefter søger de tilbage til moderskibet og havnen på samme måde som de ankom.
Tidsskemaet er stramt, så de hold der ikke når tilbage på moderskibet til tiden må selv finde hjem fra Kalø Slotsruin.
Denne aktivitet afsluttes med ”Veteranskibet Skødshoved”s anløb af moderhavnen.

2. valgmulighed:

Tømmerflådebygning, opgaveløsning og sejlads langs kysten.
Kystrafting: Sejlads og transport i og med firepersoners gummibåde, et bådrace til lands og til vands.

3. valgmulighed:

Distanceroning på havet, langs Syddjurslands smukke og spændende kyster med mulighed for at opleve storslået natur og spændende historiske steder.
Sejladsen foregår i firepersoners gummibåde, disse er lette at håndtere, med stor sikkerhed, også hvis en enkelt roer får en kort træthedsperiode.
Vi er altid tæt på land og bådene er lette at sætte op på kysten for en hyggelig forplejnings – eller oplevelsespause.

Afslutning.

Resultatet af dagenes aktiviteter opgøres og en vinder kåres.
Evnt. præmier skal I selv sørge for.